​Cikorievej 76, 5220 Odense SØ

E-mail: allan@strong4life.dk​ - ole@strong4life.dk​​​​

STRONG4LIFE hjælper Caroline Schack med at blive klar til hendes første 70.3 triatlon

Selvom vi i STRONG4LIFE elsker at gøre vores medlemmer stærkere, så handler det hele dog ikke kun om styrketræning.

Jeg har gennem de sidste mere end 15 år hjulpet løbere, cykelryttere og triatleter med personlige træningsplaner frem mod mål som f.eks. halve- og hele maratonløb, store motionscykelløb eller halve og hele ironmandistancer.

Og det gør jeg fortsat!

Jeg har for nylig indledt et samarbejde med Caroline Schack. Caroline kommer fra “fitnessverdenen”, og hun har i mange år dyrket fitness/styrketræning. Hun er via hendes blog og instagram-profil i den grad med til at inspirere og motivere andre til at leve en sund og aktiv livsstil på en velafbalanceret måde.​

Efter en del år i fitnessmiljøet har Caroline nu søgt nye udfordringer – nemlig at hun i 2017 skal gennemføre hendes første 70.3 (halv ironman) triatlonkonkurrence. Målet er KMD Ironman 70.3 Kronborg den 18 juni.

Selvom Caroline er i “god form” så er hun en rookie ud i udholdenhedssport, og jeg har fået den fornemme opgave at skulle hjælpe hende med hendes træning fremover.

Vi har startet samarbejdet op med at lave en fysiologisk triatlontest for at få et billede af hendes fysiske kapacitet inden for løb og cykling, ligesom vi har taget fat på at hun skal lære at løbe med en så god teknik som muligt for at minimere risikoen for overbelastningsskader, og for at hun kan komme til at løbe så hurtigt som muligt. Hendes første bekendtskab med Pose Method og løbeteknik kan du i øvrigt læse om her: JEG SKAL LÆRE AT LØBE.

Et interessant aspekt i samarbejdet med Caroline er, at hun ved rigtigt meget om både træning og kost. Men det skal nu til at sættes i en ny og anden kontekst, hvor der er nogle andre krav til, hvordan hun skal træne og spise.

For eksempel skal hun acceptere at hun kommer til at miste lidt af den styrke hun har opbygget gennem alle de år hun har trænet styrketræning. Man kan ikke både være super stærk (og “muskuløs”) og samtidig have høj aerob arbejdskapacitet og stor udholdenhed. Caroline vil gerne beholde så meget af hendes styrke som muligt, så hun fortsætter med en god portion styrketræning, men alligevel kan hun nok ikke undgå, at hun om et lille års tid er knap så stærk, som hun er i dag.

Kostmæssigt skal der også ændres en hel del. Hun har været vant til at leve for 1.600 kcal/dag med en kost fortrinsvist bestående af grøntsager og kød/fisk. Med de mange timers udholdenhedstræning der venter forude, skal hun til at vænne sig til at indtage 2.500-3.000 kcal/dag, ligesom hendes indtag af både fedt kulhydrat skal sættes i vejret. I de flestes ører lyder det nok nærmest som en velsignelse at få at vide, at man skal øge sit kalorieindtag og til at spise flere carbs og mere fedt – og det er endda helt OK at nogle af disse ekstra kalorier kommer fra mere “usunde” fødevarer som f.eks. kage, chokolade og sodavand. Men for en der har været vant til at spise ekstremt struktureret og så sundt som muligt, der kan det faktisk være ganske grænseoverskridende at skulle til at give slip på noget af kontrollen, og begynde at spise større mængder af mad.


Dette kommer naturligvis til at kræve en god portion mental omstilling, men hun har allerede sat godt i gang i den proces, og hun er begyndt at ændre på hendes spisevaner. Blandt andet fordi at hun på den hårde måde har lært, hvad det vil sige at mangle energi og kulhydrater oven på en laaaaang træningsdag – Læs hende blogindlæg: MAD MOD MÅLET.


Hvis du har læst de blogindlæg jeg har linket til, så har du sikkert fundet ud af, at Caroline er super god til at blogge om det der sker i hendes hverdag. Og jeg er ret sikker på, at der fremover kommer en del triatlonrelaterede blogindlæg. Så følg hendes rejse mod 70.3 Kronborg via hendes hjemmeside eller Facebookside.

Stærk i teori og praksis
Henover vinteren har den lille sal i STRONG4LIFE flere gange lagt ramme til spændende kurser og foredrag, når vi har delt ud af vores viden. For vores filosofi er: Smart training for everybody everywhere.” Eller sagt på en anden måde, så ønsker vi at dele vores viden med så mange som muligt, så de også kan opleve glæden og effekten af at træne rigtigt.
Læs mere
​STRONG4LIFE bliver endnu stærkere
I efteråret kunne vi melde ud, at vi var nødt til at stoppe for medlemstilgang, hvis vi fortsat skulle kunne yde den faglighed og service, som vi mener, at STRONG4LIFE skal stå for samtidig med, at vi gerne vil udvikle konceptet og de tilbud, vi har til medlemmerne
Læs mere
Stærkt netværk og god kaffe...
...blev adgangsbilletten til større velvære og et pænt vægttab for Kenneth Gregersen, det er konklusionen godt et år efter, at Kenneth startede med at træne i STRONG4LIFE. De perfekte rammer fik Kenneth i mål Kenneth har af flere omgange tidligere taget tilløb til at gøre træning til en fast del af hverdagen, det er bare aldrig helt lykkes - ihvertfald har der ikke skulle andet til end en ferie eller en jul for at bryde den vane. Men denne gang er det anderledes. Det skyldes først og fremmest rammerne i STRONG4LIFE. “Det er simpelthen så hyggeligt at komme her”, siger Kenneth. “Her er ingen spejle eller råben og skrigen… - eller… - jo, vi råber også lidt til og af hinanden, men det er jo bare for hyggens skyld…”
Læs mere
Frihed til tunge løft
Der er mange fordele ved at strække kroppen godt igennem og arbejde med sin fleksibilitet og mobilitet. Når du strækker kroppen og bringer den i stillinger, du ikke normalt indtager, forbedrer og vedligeholder du bevægeligheden og fleksibiliteten. Det har du gavn af i dine daglige bevægelser. Og i træningssalen vil du opleve, at det bliver mere behageligt at styrketræne og opleve en større frihed i bevægelserne. For hvis du har spændte muskler og led kan det være sværere at opbygge og opretholde god teknik i de store basisøvelser. Formålet er således at optimere mobilitet i leddene og opretholde smidighed i led og muskler.
Læs mere
Overskud og styrke til en travl hverdag
Selvom Susanne kalder det et vedligeholdelses-projekt, så er det andet og mere end det, der motiverer Susanne Winther Olsen og Anette Bay Jensen. Jeg har sat de to stævne til en snak om styrketræning og de positive gevinster, som følger med.
Læs mere
Et klart mål og commitment fik vægttabet til at lykkes...
Lige så sikkert som at den 24. december er juleaften, lige så sikkert er det, at januar er lig med slanketips i hobetal. Magasiner og internettet flyder over med alverdens gode råd til, hvordan du kommer af med julekiloene. I STRONG4LIFE ved vi, at du ikke behøver at kaste dig ud i et indviklet projekt eller et projekt fyldt med restriktioner, hvis du gerne vil af med nogle kilo - uanset hvor mange. Tværtimod tyder alt på, at jo mere indviklet eller restriktivt det er, des større er risikoen for, at du ikke kan holde “kuren”. Derfor er vi ikke fortaler for kurer, men indimellem kan det være nødvendigt med en lidt mere stringent plan for at komme i mål – i hvert fald hvis målet skal nås forholdsvis hurtigt. Det har flere af vores medlemmer haft stor succes med, blandt andet Martin Brems.
Læs mere
Ud af den røde zone...
Når talen falder på værdien af træning, kommer vi ofte til at tale om de kosmetiske gevinster. Mange tænker, at de skal træne for at tabe sig eller for at få en mere trimmet krop. Det er naturligvis også vigtige og reelle ønsker, men i STRONG4LIFE fokuserer man mere på de mange andre gevinster, der er ved styrketræning. For udover generelt velvære og en lettere hverdag, er der en række både psykologiske og fysiologiske gevinster ved styrketræningen - eksempelvis mindre risiko for depression og stress, færre smerter i bevægeapparatet, en bedre holdning og mindre risiko for en række sygdomme.
Læs mere
Efter kun 2 år siger STRONG4LIFE stop…
Men heldigvis kun for nye medlemmer. For det har vist sig, at folkene bag centret har fundet et hul på et ellers tætpakket fitnessmarked. I stedet for at lægge sig op af, hvad de fleste andre gør, fandt Ole Stougaard og Allan Frederiksen deres helt eget koncept med vægt på den personlige træningsvejledning.
Læs mere
Klar til La Marmotte og dens over 5000 højdemeter med tunge squats og en flad fynsk landevej
Søndag d. 8. juli stod Jan Samsø klar ved starten til sit første La Marmotte - klar til at cykle 174 km og ikke mindst godt 5000 højdemeter. Målet var at cykle hele vejen - tiden var derimod ikke så afgørende. Forud var gået et intens træningsforløb under kyndig vejledning af Ole Stougaard
Læs mere
Tunge squats gav lette ben
Da Anja Færgemann skiftede spinningcyklen ud med tunge squats skete der noget magisk med hendes cykeltræning - og de stejle stigninger i Pyrenæerne blev en overkommelig opgave.
Læs mere
Kvalitet fremfor kvantitet
I STRONG4LIFE har vi i det sidste års tid haft en InBody770. Det er et af de mest præcise apparatertil at analysere kroppens sammensætning af fedt, muskler, knogler osv. Når det kommer til vægttab (eller vægtøgning), så er det nemlig ikke nok kun at kigge på vægten i og med den kun fortæller, om du har tabt dig, eller om du har taget på.
Læs mere
Tallenes tydelige tale...
Indimellem kan det være svært selv at vurdere sin fremgang, eller ihvertfald hvor stor den reelt er. Derfor kan det for mange være meget befordrende for motivationen at få tal på sin form.
Læs mere
Det er kedeligt at træne alene!
Sådan havde Torben Werenberg det ihvertfald, da han for år tilbage stoppede med at spille fodbold, og derfor skulle i gang med noget andet. Allerhelst ville han træne ude i naturen med eksempelvis løb, men han erkendte også, at det var vigtigt at få trænet hele kroppen. ‘“Jeg har aldrig været i et træningscenter - og troede heller ikke, at jeg nogensinde skulle komme det.
Læs mere
En lærerig weekend i STRONG4LIFE
I weekenden d. 10. og 11. marts holdt STRONG4LIFE lukket for den normale træning i centret og indbød i stedet på certificering i Dan Johns movement matrix med ingen ringere end manden selv. Folk kom fra hele landet - ja, endda fra Tyskland for at deltage.
Læs mere

STRONG4LIFE
Cikorievej 76
5220 Odense SØ

Kontakt os

Cikorievej 76,

5220 Odense SØ

CVR: 28268513

Allan: allan@strong4life.dk​ / 28 93 97 80

Kristian: kristian@strong4life.dk / 29 24 76 60

Ole: ole@strong4life.dk​​​ / 51 94 24 06

Åbningstider

​​Hverdage:

Mandag - fredag

06:00 - 24:00

Weekender:

Lørdag - søndag
06:00 - 24:00

Sociale medier

facebook2  instagram  linked-in-square-button

Følg os på Facebook og få de seneste nyheder om aktiviteter og begivenheder i centeret.​

Vi opdaterer løbende vores Facebookside, så klik på "Synes godt om" - så er du klar!​

5.0 stjerner på Facebook

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med vores seneste nyheder, blogindlæg og STRONG4life-aktiviteter