​Cikorievej 76, 5220 Odense SØ

E-mail: allan@strong4life.dk​ - ole@strong4life.dk​​​​

Stærkt netværk og god kaffe...



...blev adgangsbilletten til større velvære og et pænt vægttab for Kenneth Gregersen, det er konklusionen godt et år efter, at Kenneth startede med at træne i STRONG4LIFE.

De perfekte rammer fik Kenneth i mål

Kenneth har af flere omgange tidligere taget tilløb til at gøre træning til en fast del af hverdagen, det er bare aldrig helt lykkes - ihvertfald har der ikke skulle andet til end en ferie eller en jul for at bryde den vane. Men denne gang er det anderledes. Det skyldes først og fremmest rammerne i STRONG4LIFE. “Det er simpelthen så hyggeligt at komme her”, siger Kenneth. “Her er ingen spejle eller råben og skrigen… - eller… - jo, vi råber også lidt til og af hinanden, men det er jo bare for hyggens skyld…”

Hygge og godt kammeratskab øger motivationen

Og det er i høj grad hyggen og det gode kammeratskabet, der hiver Kenneth afsted. Til at begynde med trænede han alene, men efter kort tid kom hans gode ven Jacob Vestergaard og sagde, at han gerne ville træne med, senere stødte Søren fra Møllekroen til - og i dag er de 6-8 stykker på morgenholdet STRONGat7. Det er rent faktisk blevet så naturlig del af hans hverdag, at han kom forbi og drak kaffe med gutterne, da han i en periode var forhindret i at træne på grund af en dårlig ryg.

Det er ikke ren hygge

Udover det rent kammeratlige, så giver træningen i STRONG4LIFE også et forretningsmæssigt netværk. Efterhånden er der en del businessmedlemmer, og indimellem bliver der lavet arrangementer, hvor medlemmerne møder hinanden på kryds og tværs. “Jeg har da også fået både faglig sparring og forretning ud af netværket”, fortæller Kenneth. “Om morgenen når vi som regel også at tage en kop kaffe med det tidlige hold, inden vi selv træner.”

Personlig vejledning giver tryghed i træningen

Den personlige træning i STRONG4LIFE har ligeledes gjort en stor forskel i forhold til de centre, hvor Kenneth tidligere har trænet. “Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi nyder det, når vi er alene - altså uden Ole og Allan”, griner Kenneth. “Men vi må nok erkende, at det er de to, der holder os til ilden, så der ikke går ren hygge i den - eller drengerøv, så vi splitter os selv af.” Kenneth giver udtryk for, at det giver stor tryghed at vide, at der bliver holdt øje med en, så man er sikker på, at øvelserne bliver udført rigtig - så man dels undgår skader og dels får det rette udbytte.

Vægttabet er blot en positiv sidegevinst

Selvom Kenneth præsenterede sig med både navn, alder og vægt første gang vi mødtes, så var det ikke vægttabet, der fik ham i gang, eller det der har været drivkraften. “Men det er da en positiv sidegevinst, at jeg har tabt godt 16 kg på et år. Jeg har på ingen måde været på kur - jeg elsker at gå i byen og til receptioner, men i hverdagen lever jeg sundt. Det har jeg helt automatisk fået lyst til efter, at jeg er begyndt at træne”, fortæller Kenneth. Så han fortsætter både med træningen og kaffen. “I dag vil jeg ikke undvære det, jeg er virkelig blevet glad for det”, slutter Kenneth Gregersen, inden han går ud til anden runde kaffe.


Skrevet af: Merete Møller Vandmose

STRONG4LIFE
Cikorievej 76
5220 Odense SØ

Kontakt os

Cikorievej 76,

5220 Odense SØ

CVR: 37626392

Allan: allan@strong4life.dk​ / 28 93 97 80

Kristian: kristian@strong4life.dk / 29 24 76 60

Ole: ole@strong4life.dk​​​ / 51 94 24 06

Åbningstider

​​Hverdage:

Mandag - fredag

06:00 - 24:00

Weekender:

Lørdag - søndag
06:00 - 24:00

Sociale medier

facebook2  instagram  linked-in-square-button

Følg os på Facebook og få de seneste nyheder om aktiviteter og begivenheder i centeret.​

Vi opdaterer løbende vores Facebookside, så klik på "Synes godt om" - så er du klar!​

5.0 stjerner på Facebook

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med vores seneste nyheder, blogindlæg og STRONG4life-aktiviteter