​Cikorievej 76, 5220 Odense SØ

E-mail: allan@strong4life.dk​ - ole@strong4life.dk​​​​

Frygt ikke frygten...

Skrevet af Merete Møller Vandmose


Er måske den vigtigste lektie, som Sebastian har fået med hjem fra Malta, hvor han sammen med STRONG4LIFE var på fridyknings- og netværkstur i slutningen af september.


Hvis du husker forårets artikel med Sebastian Rasmussen, mindes du måske, at det var lidt af en udfordring, han havde indladt sig på - eller rettere flere - for han var hverken vild med at flyve eller at svømme i havet, og at trække vejret ordentlig kæmpede han også med. Jeg kan også godt afsløre, at det var en pænt nervøs Sebastian, at jeg mødte i lufthavnen i Billund.


Udfordringer blev forvandlet til succeser

Men hvordan gik det så? “Det var en oplevelse, som jeg har tænkt på hver eneste dag, siden vi kom hjem,” er det første han siger, da vi ringer sammen en uges tid efter turen. “Først og fremmest fordi turen gik over al forventning, og jeg har lært mange gode ting, som jeg kan tage med videre i min hverdag.”


Det var det samlede set-up med glade og støttende folk omkring ham, professionelle instruktører samt nogle fantastiske rammer, der gjorde, at Sebastian helt glemte at være nervøs, da det blev alvor. Og således endte han med at forvandle hans tidligere udfordringer til succeser.


Oppe i skyerne

Som udgangspunkt var det flyveturene, som Sebastian var mest spændt på. Så den første udfordring mødte ham, inden vi overhovedet havde forladt Danmark. Heldigvis havde vi en rolig tur derned, og det hjalp, at han var omgivet af en flok glade og forventningsfulde STRONG-folk. Og så havde han i øvrigt lavet en aftale med sig selv om, at han ikke ville være bange.


“Og så hjalp det mig at sige det højt, så de andre forstod, hvorfor jeg trak mig lidt ind i mig selv,” fortæller han glad. Det gik faktisk så godt, at han har besluttet, at han snart skal ud at flyve igen, for at manifestere, at flyskrækken er fortid.


På dybt vand

Inden den første tur i vandet, havde Sebastian en god snak med instruktøren Anne, der nøje beskrev, hvordan det kom til at foregå. Det gjorde, at han var relativ rolig, til trods for, at han inden havde været betænkelig ved, om han overhovedet turde gå i vandet. “Jeg havde nogle forestillinger om, at vi skulle springe ud i noget mørkt vand. Men dels var vandet helt klart, så vi kunne se bunden, og dels skulle vi gå i, så det var slet ikke et problem.”


“På andendagen skulle vi til gengæld hoppe i vandet fra en båd, og det var faktisk lidt som at starte forfra,” fortæller Sebastian. “Den meter fra bådens kant til overfladen - den var rigtig lang. Det var jeg faktisk mere bange for end noget af det andet”. Men han gjorde det, godt hjulpet på vej af gruppedynamikken.


Den største udfordring

Blev også en vigtig læring. Inden turen til Malta, var Sebastians største bekymring faktisk, at weekendens oplevelser ville blive overskygget af frygten for flyveturen hjem, altså en frygt for frygten. Det betød, at han brugte alt for mange (spildte) kræfter på at mærke efter, om han virkelig ikke var nervøs. Men det var ikke, for flyveturen til Malta gik jo langt bedre end frygtet, og derfor var han faktisk ikke nervøs for flyveturen retur til Danmark.


Et lille men...

Når Sebastian alligevel siger, at det mestendels har været en fantastisk tur, så er det fordi, der er et lille “men”. For til trods for, at han godt vidste, at han ville blive udfordret i forhold til at dykke, havde han alligevel sat sig et mål, som han desværre ikke nåede. Det positive i den sammenhæng er, at det ikke var på grund af hans frygt for dybet, der gjorde udslaget, men hans manglende evne til at trykudligne.

Men det er nok mest af alt et udtryk for, hvor stor en succes turen var. At han efterfølgende kan sidde og være en lille smule skuffet over, at han ikke kom længere ned, vidner om, at han havde lagt frygten bag sig og havde overskud til at sætte mål. Og så har han (måske) lært, at man ikke altid skal have et mål, nogle gange er processen måske nok i sig selv, og så se, hvor det fører dig hen.


Et stærkt netværk

Det er nok ikke sidste gang, at Sebastian kaster sig ud i en ny udfordring. Og han er ret overbevist om, at det skal være samme konstellation som på Malta-turen. At der er nogen, der finder på en udfordring, som han synes er spændende nok til, at han vil give sig i kast med den, og så skal det foregå i en gruppe, meget gerne i business-netværket i STRONG4LIFE. For det er vigtigt, at der er nogen at læne sig op af, hvis tvivlen opstår, og desuden er det vigtigt for Sebastian, det er nogen, som kan skabe ro omkring det hele - og det har Ole været supergod til.


Og så er det en ekstra gevinst, at han ved samme lejlighed kan pleje forretningsnetværket. “Der skal ikke herske nogen tvivl om, at man er mere tilbøjelig til at handle med folk, man kender godt. Og på sådan en tur, kommer man netop ekstra meget ind under huden på hinanden. Og så sætter det lige en ekstra dimension på, at vi har noget, vi skal udrette sammen,” slutter han vores snak.


I STRONG4LIFE er vi spændte på at følge Sebastians næste udfordring.

STRONG4LIFE
Cikorievej 76
5220 Odense SØ

Kontakt os

Cikorievej 76,

5220 Odense SØ

CVR: 37626392

Allan: allan@strong4life.dk​ / 28 93 97 80

Kristian: kristian@strong4life.dk / 29 24 76 60

Ole: ole@strong4life.dk​​​ / 51 94 24 06

Åbningstider

​​Hverdage:

Mandag - fredag

06:00 - 24:00

Weekender:

Lørdag - søndag
06:00 - 24:00

Sociale medier

facebook2  instagram  linked-in-square-button

Følg os på Facebook og få de seneste nyheder om aktiviteter og begivenheder i centeret.​

Vi opdaterer løbende vores Facebookside, så klik på "Synes godt om" - så er du klar!​

5.0 stjerner på Facebook

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med vores seneste nyheder, blogindlæg og STRONG4life-aktiviteter